Jeg tænder simpelthen seksuelt på jeans. Jeg tænder både på at piger har dem på, og på selv at have dem på. Jeg elsker at have sex med en pige mens hun har jeans på, og jeg elsker at have sex mens jeg selv har jeans på. Når jeg har sex med mig selv, har jeg også gerne jeans på. Jeans er min seksuelle katalysator.
”Jeans” er faktisk en ret let fetich at have. Ingen ser noget mærkeligt i at jeg selv går i jeans, og ingen ser noget mærkeligt i at piger og alle andre går i jeans. Hvis man tænker på hvor mange mennesker der dagligt går i jeans, tror jeg faktisk at det er verdens bedste og letteste fetich. Heldige mig!
Det skal lige nævnes, at fordi jeg ofte går i jeans, så render jeg ikke rundt og er liderlig hele tiden. Det er lige så meget en normal beklædningsgenstand til hverdag. Men er der optræk til noget intimt eller frækt, så er jeg allerede påklædt til maksimal nydelse – og det er da let!
Men så heldig har jeg ikke følt mig det meste af mit liv. Det var først i 2019, hvor jeg virkeligt havde fået arbejdet med den skam som jeg bar rundt på i forbindelse med min fetich, at jeg endelig følte mig fri og at det bare er helt ok at have den.
I august 2017 forliste mit tredje ægteskab af forskellige årsager. Én af årsagerne var jeans.
I månederne efter begyndte en ny jagt efter en ny kvinde. De piger jeg mødte, havde alle fået at vide på forhånd at jeg havde en fetich for cowboybukser. Det var blevet vigtigt for mig at få den besked afleveret på forhånd. Så kunne det i hvert fald ikke komme som en overraskelse. Selv om jeg var blevet bedre til at fortælle piger om mine lyster, følte jeg alligevel en del skam i forbindelse med min fetich. Jeg havde en følelse af at det hele ville være meget lettere hvis jeg enten ikke havde min fetich, eller hvis jeg tændte på noget andet, fx lak og læder. For ligesom at små SM-lege er blevet helt acceptable i vores tid, nærmest normen, så har det at være til ”lak og læder” også altid været noget de fleste ligesom kunne acceptere, og måske endda forstå. Men jeg havde en følelse af at jeans var en meget mærkelig ting at tænde på. I en periode prøvede jeg at få afløb for mine tanker og frustrationer i diverse online-fora og på hjemmesider for kinky og sexsøgende mennesker. Her var feedbacken umiddelbart ret god og støttende. Det samme var pigernes tilbagemeldinger på fx Tinder. Der var ikke nogen der som sådan rynkede på næsen af min lyst. Flere mente der var harmløst og nærmest ”kært”. Men hvorfor havde jeg det så stadig så sært med det?!